Alt om datinglivet

Få inspiration og gode råd til datinglivet gennem vores artikler

Sådan får du succes med online dating

Er du ny inden for online dating? Eller har du allerede en bruger, men har opgivet det? Så læs med i denne artikel hvor vi kommer med gode tips og tricks, til hvordan du får succes med online dating.

20. august 2018

Vælg den rette datingside for dig

Inden du opretter en profil på en datingside, skal du beslutte dig for, hvad du vil. Altså, hvad er dit formål? Ønsker du at lede efter noget langvarigt? Eller er du mere ude efter en affære? Og har du nogle krav til din drømmepartner? Alt dette er værd at overveje inden du opretter dig. Og det hjælper vi dig selvfølgelig med.

Hold det præcist og koncist

Når det kommer til at skrive en tekst på din datingprofil, er det vigtigt at undgå at skrive en lang roman om dig selv. Ingen har hverken tid eller lyst til at læse det. Hold dig i stedet til en kortfattet og målrettet tekst, hvor du fortæller om dig selv. Vælg nogle få ting som du gerne vil have med og uddyb dem.

Få hjælp fra venner

Det kan måske være svært at finde de rigtige ting at skrive om dig selv i profilteksten. Derfor kan det være en fordel at få en ven eller veninde til at hjælpe dig. Hvis du søger hjælp fra venner, skal det helst være en, som næsten kender dig bedre, end du selv gør.

Overvej hvad du skriver

Se din profiltekst som en måde at promovere dig selv på. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvad du skriver. Hav en god åbningslinje, som fanger opmærksomhed. Det er nemlig den der afgør, om folk har lyst til at læse videre. Derudover er det vigtigt, at du fremhæver det positive ved dig selv, og tænker på hvem du gerne vil have skal læse din tekst. Dog er det vigtigt at holde sig fra falsk markedsføring. Selvfølgelig skal du kun skrive positive ting om dig selv, men undgå at pynte alt for meget på virkeligheden.

Undgå klichéer

Undgå klichéer som, at du ”elsker lange gåture på stranden” eller ”elsker at være sammen med vennerne”. Det skriver alle, og det vil ikke få dig til at skille dig ud. Det samme gælder, at du skriver, at du søger noget seriøst og ikke mener det. Hold dig i stedet til noget, der kendetegner dig som person. Det er her, vennerne kan være en rigtig god hjælp.

Husk at opdatér

Et andet vigtigt punkt er, at du skal huske at opdatere din profil. Det nytter ikke noget, at du har et profilbillede, der er to år gammelt. Der kan ske meget på to år. Så sørg endelig for at opdatere med jævne mellemrum sådan, at dit match ikke bliver overrasket på jeres første date.

Dobbelttjek grammatikken

Sørg for at læse korrektur på din profil. Der er ikke noget værre end at læse en tekst uden tegnsætning eller med en masse stavefejl. Læs teksten højt for dig selv eller en ven, og hør om det lyder godt.

Vær tålmodig og tag initiativ

Online dating kræver tålmodighed. Du kan desværre ikke forvente, at beskederne bare vælter ind lige så snart, du opretter en profil. Sørg derfor for selv at tage initiativ. Det er også en god idé at skrive til mere end én sådan, at der er større chancer for, at du finder dit match. Men sørg for at gøre hver besked personlig, og ikke mindst husk at skriv det rigtige navn.

Tilføj flere billeder end ét

Selvfølgelig er det et must, at du tilføjer et billede af dig selv. Men for, at du kan få større succes med online dating, bør du lægge mere end ét billede op af dig selv. Det er ovenikøbet bevist, at datingprofiler med ”action shots”, dvs. billeder hvor du er i færd med noget, har større succesrate og dermed får flere beskeder. Vælg derfor billeder, der illustrerer noget du elsker at gøre, f.eks. billeder hvor du spiller guitar, står på ski eller lignende.


Card image cap
Dating tips fra brugerne: Den ultimative guide

Hvordan finder man det rette match? Hvordan inviterer man på den FaQs?

Læs artiklen
Card image cap
Det skal du gøre på første date

Some quick example text to build on the card title and make up the bulk of the card's content.

Læs artiklen
Card image cap
Kunsten at flirte

For nogle er dét at flirte en videnskab, og for andre kommer det helt naturligt.

Læs artiklen
Card image cap
Sådan gør du ikke på den første date

At skulle på første date kan ofte virke skræmmende og nervepirrende.

Læs artiklen